Realisering Ved hvert eneste ord, åbnes mine øjne, for hvad jeg aldrig kunne se. For hvad jeg aldrig selv kunne sætte ord på. Hver eneste fremmede følelse, som på traditionel vis var pakket ind i et det velkendte tynde tæppe af uvished. Mine øjenlåg var klistret sammen af ignorance og . Men da jeg hørte ordene, hørte mine egne personlige problemer, genfortalt i daglig tale, følte jeg mig ikke længere alene. Jeg var ikke længere en vanskabning, der var faktisk noget galt med mig, som andre kendte til! Andre lige som mig... En helt ubegribelig tanke.
Respect!
Kommentar
Delen
